SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
for leverancer fra ThermiSol A/S
Medmindre andet følger af udtrykkelig skriftlig aftale, gælder
udelukkende de nedennævnte salgs- og leveringsbetingelser som vilkår for
alle aftaler og leverancer fra ThermiSol A/S, uanset eventuelle
modstående eller afvigende bestemmelser i den af køberen afgivne ordre
eller accept.
1. Ordre, tilbud og accept
Købers ordrer og bestilling af enhver art er kun bindende for ThermiSol
A/S, når køberen har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra ThermiSol
A/S. Tilbud fra ThermiSol A/S, som ikke angiver særlig acceptfrist,
bortfalder, såfremt overensstemmende accept fra køber ikke er ThermiSol
A/S i hænde inden fire uger fra tilbuddets afgivelse. Aftaler om
ændrin-ger i, eller tillæg til, den oprindelige aftale, er ikke bindende
for ThermiSol A/S uden skriftlig bekræftelse fra ThermiSol A/S. Ved
ændringer forbeholder ThermiSol A/S sig ret til at opkræve gebyr i
henhold til takstblad for leverancer fra ThermiSol A/S
2. ThermiSol A/S´ ydelse
ThermiSol A/S´ ydelse omfatter alene det der fremgår af
ordrebekræftelse/faktura, og på nedennævnte vilkår forpligter ThermiSol
A/S sig til at levere et produkt af sædvanlig god kvalitet, for så vidt
angår materiale og forarbejdning.
3. Levering
Leverancer på mere end 15 kubikmeter leveres frit på en brofast adresse i Danmark.
For tagleverancer på mere end 50 kubikmeter leveres frit på en brofast adresse i Dan-mark.
Der pålægges gebyr ved brug af kran i henhold til takstblad for leverancer fra ThermiSol A/S.
Ved levering pr. bil sker levering altid ved vognkant og på fast vej ved
det af køber anviste sted, mod købers/modtagers kvittering for
modtagelse. Køber/modtager stiller mandskab til rådighed for aflæsning
af de leverede varer.
For alle andre leverancer sker levering ab ThermiSol A/S´ lager,
således, at køber bærer omkostninger og risiko for hændelige
begivenheder, der rammer varerne efter udlevering fra lager, med mindre
andet fremgår af ordrebekræftelse, tilbud eller accept fra ThermiSol
A/S.
Der henvises i øvrigt til takstblad for leverancer fra ThermiSol A/S.
4. Priser
Alle priser er ex. moms på leveringstidspunktet. Ved prisstigning mellem
ordrebekræftelse og leveringstidspunkt, kan køber senest 10 dage efter
offentliggørelse af ny prisliste annullere ordren for endnu ikke
leverede varer. Dette gælder dog kun såfremt prisstigningen for den
pågældende vare er større end 10 %.
For alle andre leverancer er den opgivne pris eksklusiv transport,
forsikring eller told m.v., med mindre andet fremgår af
ordrebekræftelse, tilbud eller accept fra ThermiSol A/S.
5. Betalingsbetingelser
Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, skal betaling ske i henhold til
de på fakturaen på-trykte betalingsbetingelser. Erlægges betaling ikke
rettidigt, beregnes morarente med 2 % pr. påbegyndt måned.
ThermiSol A/S forbeholder sig ret til at kræve bankgaranti eller anden
sikkerhed for beta-ling af fremtidige leverancer, samt for eventuelle
tidligere leverede, men ikke betalte varer. ThermiSol A/S gør endvidere
kunden opmærksom på, at der foretages løbende kreditvurdering af
kreditkunder hos godkendte kreditoplysningsbureauer.
6. Forsinkelse
Sker levering ikke til aftalt tid kan køber, ved straks at reklamere,
jf. pkt. 11, til ThermiSol A/S, hæve aftalen, såfremt forsinkelsen
medfører væsentlig ulempe for ham. Forsinkelse under 15 dage skal ikke
betragtes som væsentlig misligholdelse medmindre dette udtryk-keligt
fremgår af ordrebekræftelse, tilbud, accept eller andet skriftligt
materiale fra Thermi-Sol A/S.
Såfremt forsinkelsen kun angår en del af en leverance, kan køber alene
hæve købet for så vidt angår den forsinkede del, medmindre gentagelse af
forsinkelsen må ventes, eller købet i dets helhed dermed forspildes.
Gælder forsinkelsen varer, som er tilvirket efter kø-bers anvisning, kan
køber alene hæve købet, hvis forsinkelsen medfører, at købers formål
med købet vil blive væsentligt forfejlet.
Såfremt forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelse fra ThermiSol A/S´
side, samt at køber er påført et adækvat og dokumenteret tab som følge
heraf, har køber ret til erstatning, jf. dog pkt. 10. Herudover påtager
ThermiSol A/S sig ikke noget ansvar for forsinkelse eller følger heraf,
ligesom der ikke tilkommer køber andre beføjelser i anledning af
forsinkelsen.
7. Fordringshavermora
Undlader køberen, efter at leveringstiden er indtrådt, at modtage
leverancen på det aftalte leveringssted eller at afhente ydelsen, er
ThermiSol A/S berettiget til at hæve aftalen. ThermiSol A/S´ tab i
forbindelse hermed, herunder omkostninger til returnering af afsendte
varer og genoplagring inden salg til anden side, vil blive pålagt køber.
8. Mangler
ThermiSol A/S forpligter sig til efter eget valg at afhjælpe eventuelle
dokumenterede mangler ved den leverede ydelse, som skyldes fejl i
materiale og/eller fremstilling, eller at foretage omlevering eller yde
et forholdsmæssigt afslag i prisen, såfremt køber rettidigt og behørigt
har reklameret herover under iagttagelse af de i pkt. 11 nedenfor
fastsatte be-stemmelser, og inden udløbet af en frist på 24 måneder fra
datoen fra ThermiSol A/S´ levering til køber.
Ansvar for mangler ved leverancer til byggeri ophører 5 år efter at
afleveringen af det byg-geri, hvori leverancen indgår, har fundet sted,
dog senest 6 år efter overgivelsen af mate-rialerne til køber.
Køberen er forpligtet til at give ThermiSol A/S adgang til afhjælpning på et af ThermiSol A/S nærmere angivet tidspunkt.
9. Produktansvar
Medmindre andet følger af ufravigelige lovbestemmelser vedrørende
produktansvar, er ThermiSol A/S kun ansvarlig for den skade, som den
leverede ydelse forvolder, såfremt det godtgøres, at skaden skyldes fejl
begået af ThermiSol A/S, eller dennes ansatte. ThermiSol A/S er dog
aldrig ansvarlig for indirekte skader og tab, såsom driftstab og tabt
avance. ThermiSol A/S´ ansvar for skade forvoldt på andre genstande og
personer kan ikke overstige DKK 5.000.000,00. inkl. renter og
omkostninger pr. skade.
Såfremt ThermiSol A/S måtte blive pålagt erstatningsansvar som følge af
den brug, som køber måtte gøre af den leverede ydelse, herunder ved
videresalg, som går ud over ThermiSol A/S´ ansvar i medfør af denne
bestemmelse, er køber forpligtet til at friholde ThermiSol A/S for dette
ansvar og køber er endvidere forpligtet til at lade sig sagsøge ved den
domstol, som behandler kravet mod ThermiSol A/S.
10. Ansvarsfraskrivelse
Udover det i pkt. 8 fastsatte vedrørende afhjælpning, omlevering eller
forholdsmæssigt afslag i tilfælde af mangler ved den leverede ydelse
påtager ThermiSol A/S sig ikke noget ansvar for den leverede ydelse,
ligesom køber ikke kan hæve købet eller tilbageholde købesummen, helt
eller delvist, som følge af mangler. Dette gælder dog ikke i tilfælde af
at ThermiSol A/S har handlet groft uagtsomt.
ThermiSol A/S påtager sig ikke ansvar for den leverede ydelses egnethed
til bestemte formål, medmindre ThermiSol A/S skriftligt har garanteret
herfor. Ligeledes fraskriver ThermiSol A/S sig ansvaret for afvigelser i
tekniske specifikationer, som ved fremstilling af produktet eller ved
bestemmelse af værdierne er umulige at undgå.
ThermiSol A/S hæfter ikke på noget tidspunkt købers indirekte tab, herunder driftstab og avancetab.
Er køber ikke tilstede ved levering, kan køber ikke senere reklamere
over synlige mangler eller manko, der kunne konstateres ved levering.
ThermiSol A/S´ ansvar som følge af forsinkelse, jf. pkt. 6, kan ikke
overstige et beløb på 1 % af den aftalte betaling for den forsinkede
ydelse for hver fulde uge forsinkelsen har varet og erstatningen kan
maksimalt andrage 10 % af den aftalte betaling.
11. Reklamation og undersøgelsespligt
Det påhviler køber, senest ved levering af ThermiSol A/S´ ydelse, at
foretage en grundig undersøgelse af, om ydelsen er i overensstemmelsen
med købsaftalen. Køber er forpligtet til straks at reklamere over
mangler, der konstateres ved denne undersøgelse og køber kan ikke senere
påberåbe sig mangler, der kunne være konstateret ved en sådan
undersøgelse.
I tilfælde af, at den leverede ydelse lider af skjulte mangler, er køber
forpligtet til at rekla-mere herover straks efter at manglen
konstateres eller burde konstateres. I modsat fald, er køber afskåret
fra at gøre manglen gældende.
Såfremt der ved levering konstateres transportskader, er køber
forpligtet til at påse, at der sker notering herom i fragtdokumentet.
Al reklamation til ThermiSol A/S skal ske skriftligt med henvisning til
ordrebekræftelse, accept og/eller fakturanummer og dato for levering.
Reklamationen skal desuden indeholde en specifikation af manglens omfang
og beskaffenhed.
ThermiSol A/S har ret til at kontrollere skader på skadesstedet og til
at foretage undersø-gelse af mangelfulde dele før denne tager stilling
til reklamationen.
Undlader køber at opfylde de i nærværende bestemmelse fastsatte regler,
afskæres køber for enhver misligholdelsesbeføjelse i anledning af
ThermiSol A/S´ eventuelle misligholdelse.
12. Force Majeure
ThermiSol A/S er ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af
aftaler, der skyldes force majeure, herunder krig, optøjer, borgerlige
uroligheder, regeringsindgreb eller ind-greb af lokale myndigheder,
ildsvåde, strejke, lock out, eksport- og/eller importforbud,
valutarestriktioner, manglende eller mangelfulde leverancer fra
underleverandører, mangel på arbejdskraft til overenskomstmæssige
lønninger, brændsel, drivkraft eller nogen anden årsag, som ligger uden
for ThermiSol A/S´ kontrol og som vil kunne forsinke eller hindre
fremstillingen og leveringen af ThermiSol A/S´ ydelse.
Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en
eller flere af de oven-nævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et
tidsrum svarende til hindringens varighed, og levering til den således
udskudte leveringstid anses i den forbindelse for rettidig. Såfremt
leveringshindringen skal påregnes at ville vedvare længere end 90 dage,
er ThermiSol A/S såvel som køber berettiget til at annullere aftalen,
uden at dette skal anses for misligholdelse.
13. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til den leverede ydelse tilkommer ThermiSol A/S og overgår først til køber, når den fulde købesum er erlagt.
14. Værneting og lovvalg
Enhver tvist mellem parterne afgøres ved de almindelige domstole og ved
anvendelsen af dansk ret. Dog skal tvister vedrørende mangler ved
leverancer til byggeri behandles ved Voldgiftsretten For Bygge- og
Anlægsvirksomhed.